Efter den 11. september 2001 begyndte jeg at både at male og tegne.
Noget, der havde ligget i dvale siden min barndom, hvor jeg eksperimenterede lidt med pennen.
Men terrorangrebet satte altså "skub" i mine følelser, og jeg MÅTTE nedfælde denne følelse på
én eller anden måde.
Det blev i første omgang til et akrylmaleri på krydsfinér om terrorangrebet.
Derefter prøvede jeg mig frem med oliekridt - noget fedtet stads, som var svær at lave tynde
streger med - men det var sjovt.
Mit første tegning - en gammel dame på 101 år - viste jeg frem til min kære og dejlige veninde
og kollega gennem mange år - Bodil - som gav mig disse "bevingede ord" med på vejen
(og 1.000 tak for det, kære Bodil - for det var ligesom "startskuddet", som gav mig "blod på tanden"):
"Det billede rører mig så dybt - og du må aldrig sælge det. Og hvis du gør, er jeg køberen".
